Myndighed

Aflastningstilbuddet Torvevej er et højt specialiseret tilbud for borgere med psykiske og fysiske handicap. Vi er specialiseret indenfor neuropædagogik, og vores kerneopgave er, at tilbyde borgeren en god, sund og værdig tilværelse på Torvevej.

Værdier og faglighed

Med et neuropædagogisk afsæt arbejder vi med et fokus på rehabilitering ved hjælp af borgers ressourcer. Derudover har vi, i forlængelse af det øgede fokus på borgers sundhed, ansat en sygeplejerske og flere social– og sundhedsassistenter. Det giver os et sundhedsfagligt team, som har alle nødvendige kompetencer i forhold til at yde støtte på sundhedsområdet.

Som tilbud tager vi det seriøst, når vi modtager en bestilling. Vi arbejder aktivt med vores dokumentation, og fokuserer målrettet på de indsatsmål, der måtte følge med borgeren.

Du kan læse mere om vores faglige tilgang ved at klikke her: Om os

 

Indstilling til visitation

Aflastningstilbuddet Torvevej hører under §107 i Serviceloven og visiterer til 85 døgn årligt.

​Nedenstående indstillingsskema udfyldes og sendes til social-adm@balk.dk til visitation.

​Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne

Relevante akter vedlægges indstillingen.

 

Takster

Taksten pr. døgn er 3476,00 kr. og ved behov for 1:1 støtte opkræves der en takst på 6951,00 kr. pr. døgn. Særtaksten omfatter 1:1 støtte de fleste af døgnets vågne timer. 

Torvevej opkræver taksten til kommunerne efter rammeaftalen, og bliver opkrævet 1/12 af det årlige bevilligede døgnforbrug pr. måned.

​Indstillingen er at betragte som et betalingstilsagn, hvorfor det er nødvendigt at anføre hvilken takst der visiteres til.

​Et døgn på Torvevej tæller fra kl. 14.00 eftermiddag til kl. 10.00 den efterfølgende morgen.

Hvis du vil vide mere om hvad der er indeholdt i taksten henvises til www.tilbudsportalen.dk.

 

​Egenbetaling

Kost pr. døgn: 125,18 kr.
Vask pr. døgn: 10,57 kr. - dækker linned, håndklæder og lignende. 

​Ved afmelding af døgn senere end 7 dage før planlagt ophold, vil man blive opkrævet for kost.

 

​Ændringer i bevilling samt opsigelse af plads

Ændringer af bevilligede døgn eller opsigelse af bevilling sendes til daglig leder Iben Drisgaard, ibed@balk.dk.

Der opkræves for løbende måned + 1 måned ved opsigelse af pladsen.